Søg
Erhvervsstyrelsen har den 13. oktober 2023 sendt udkast til forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og flere andre love (gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering, også kaldet CSRD) i høring[1].
Tilsvarende har Finanstilsynet udsendt i høring et udkast til nye hovedbekendtgørelser, om hhv. finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. og finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, der knytter sig til Erhvervsstyrelsens lovforslag.
I forhold til indholdet i rapporteringen, der skal baseres på de nyudstedte fælles rapporteringsstandarder (EU Sustainability Reporting Standards, kaldet ”ESRS”), har EU-Kommissionen i forbindelse med sit arbejdsprogram for 2024 lettet foden en anelse fra speederen, idet udarbejdelsen af de såkaldte sektorspecifikke standarder foreslås udskudt.
Med gennemførelse af CSRD indføres krav om, at alle store virksomheder og alle børsnoterede virksomheder (med undtagelse af børsnoterede mikrovirksomheder) skal rapportere bæredygtighedsoplysninger efter de nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) i ledelsesberetningen i årsrapporten (læs mere om ESRS’erne nedenfor).
Formålet med CSRD er at forbedre virksomheders bæredygtighedsrapportering for derigennem bedre at udnytte potentialet i at få virksomhederne i EU til at bidrage til opnåelse af målene i EU’s Green Deal.
CSRD skal endvidere understøtte EU’s arbejde med bæredygtig finansiering ved at sikre, at investorer, långivere og finansielle virksomheder m.fl. kan få adgang til relevante, sammenlignelige og troværdige oplysninger om bæredygtighed.
Rapporteringen skal undergives revision (indtil videre med begrænset sikkerhed) og skal indberettes digitalt.
I rapporteringen skal virksomhederne medtage de oplysninger, der er nødvendige for at forstå virksomhedens indvirkning på bæredygtighedsspørgsmål (inside out), og hvordan bæredygtighedsspørgsmål påvirker virksomhedens udvikling, resultat og situation (outside in). Dette betegnes som det dobbelte væsentlighedsperspektiv.
Udkastet til den danske implementering er udtryk for minimumsimplementering af EU-lovgivningen, dog således at flere virksomheder end krævet af direktivet vil være omfattet som følge af årsregnskabslovens anvendelsesområde. Dette skyldes ifølge Erhvervsstyrelsens høringsbrev, at der i modsat fald ville ske en uhensigtsmæssig lempelse af allerede gældende krav til bæredygtighedsrapportering for visse store virksomheder i Danmark.
Samtidig med implementering af CSRD, opjusteres grænserne for de små regnskabsklasser i årsregnskabsloven, som følge af de seneste års inflation. Dette medfører, at færre virksomheder vil være omfattet af de større regnskabsklasser, og at der dermed også er færre, der vil være omfattet – eller som først vil være omfattet senere – af de nye bæredygtighedsrapporteringskrav.
Rapporteringskravene vil dog uundgåeligt få afsmittende effekt også på de mindre virksomheder, som ikke er direkte omfattet af rapporteringskravene, idet disse mindre virksomheder på grund af deres relationer til de større virksomheder, f.eks. som leverandører, ofte vil skulle kunne levere relevant bæredygtighedsdata.
Det fremgår af Erhvervsstyrelsens forslag, at regeringen er optaget af, at de omfattede virksomheder skal kunne få hjælp til at overholde de omfattende og komplekse nye standarder, og at der derfor vil blive igangsat vejledningsindsatser til virksomhederne.
Erhvervsstyrelsens lovforslag forventes fremsat for Folketinget i februar 2024 og skal træde i kraft for regnskabsår, der starter den 1. januar 2024.
Lovforslaget og forslag til hovedbekendtgørelser kan findes via Høringsportalen her (vedrørende ikke-finansielle virksomheder) og her (vedrørende de finansielle virksomheder). Høringsfristen for begge høringer er den 24. november 2023.
I sit arbejdsprogram for 2024, som blev offentliggjort af EU-Kommissionen den 17. oktober 2023, foreslår Kommissionen, at fristen for vedtagelse af de sektorspecifikke rapporteringsstandarder udskydes med to år i forhold til den oprindelige frist i juni 2024.
Forslaget udtrykker en erkendelse af den betydelige rapporteringsforpligtelse- og byrde, der er lagt på en stor gruppe europæiske virksomheder med vedtagelsen af CSRD.
På den baggrund, har forslaget til formål først og fremmest at sikre, at de berørte virksomheder har tid til at tilpasse sig de nye krav og udarbejde korrekt og hensigtsmæssig rapportering efter de allerede vedtagne generelle rapporteringsstandarder i ESRS, der dækker 10 emnespecifikke standarder inden for hver af ”E”, ”S” og ”G” samt de tværgående og generelle krav og oplysningsforpligtelser i ESRS 1 og ESRS 2.
EU-Kommissionen udstedte den 31. juli 2023 en delegeret retsakt vedrørende ESRS-standarderne og Erhvervsministeriet sendte den 31. august 2023 den danske version af forordningerne om bæredygtighedsstandarderne i høring.
CSRD og de underliggende obligatoriske rapporteringsstandarder vil have en stor indvirkning på bæredygtighedsrapportering og corporate governance for såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder.
I vores Sustainability Overview 2023, som netop er udkommet og kan findes her, afdækker vi væsentlige tendenser inden for selskabsledelse og rapportering i forhold til bæredygtighed blandt de danske OMXC25-selskaber.
Gorrissen Federspiel følger udviklingen inden for virksomheders bæredygtighed tæt, og med vores omfattende og tværfaglige ekspertise rådgiver vi vores klienter om den nye bæredygtighedsregulering samt implementering af relevante governance-strukturer, der klæder virksomhederne på til arbejdet også med kommende lovgivning.
[1] Lovudkastet gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering og Kommissionens delegerede direktiv, der ændrer direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretning for visse virksomhedsformer for så vidt angår størrelsesgrænserne for mikro-, små og mellemstore virksomheder.